Tilbage

Partnere

I Børneriget Fonden samarbejder vi med virksomheder, fonde og organisationer for at skabe et børnehospital i verdensklasse. Vores samarbejdspartnere gør det muligt for os at udvikle fonden og støtte Mary Elizabeths Hospital.

1

Fondspartnerskab

Med et fondspartnerskab er du med til at sikre fondens drift og udvikling. Du lægger grundstenene til at Mary Elizabeths Hospital får en stærk fond, der kan bidrage til at udvikle og opretholde en behandling i verdensklasse. Du bliver en del af fondens tætte partnerkreds, der alle arbejder for at sikre bedre sundhed og trivsel for denne og for fremtidige generationer.

2

Værelsesfadderskab

Ved at blive værelsesfadder bidrager du til at skabe et midlertidigt hjem for indlagte familier på Mary Elizabeths Hospital, og er med til at sikre at familier, der er indlagt på Mary Elizabeths Hospital, kan opretholde hverdagen og fortsætte livet under alvorlig sygdom.

3

Projektstøtte

Projektstøtte bidrager til udviklingen af konkrete indsatser på Mary Elizabeths Hospital, fra indkøb af avanceret diagnostisk udstyr til forskning i leg og design af oplevelser for familier under alvorlig sygdom. Målet er at sikre en helhedsorienteret behandling og høj livskvalitet for patienter og deres familier.

Vil du bidrage til at skabe
et børnehospital i verdensklasse
og vise vejen for fremtidens behandling af børn og unge?

Kontakt Vicedirektør Marie Raskov
marie.raskov@bornerigetfonden.com+45 25363612

Vi udvikler unikke projekter med vores partnere

Vores mål er at forbedre sundhed, trivsel og behandling af børn, unge og deres familier. Sammen med Mary Elizabeths Hospital udvælger vi og definerer de indsatser, som kan gøre en forskel. Læs os om  de indsatser, vi har muliggjort i samarbejde med fondens partnere.