Børneambulancen
Børneambulancen skal sikre den bedste transport af kritisk syge børn til Mary Elizabeths Hospital.
Livsnødvendig behandling på farten
Hvert år afhenter Rigshospitalets Babylance mere end 150 svært syge nyfødte og for tidligt fødte børn til højtspecialiseret behandling. Med den nye Børneambulance vil større børn helt op til 10 år også fremover blive hentet i en specialdesignet børne-akuttransport. Børneambulancen vil blive udstyret som en højtspecialiseret intensivenhed, så læger kan påbegynde behandling af barnet overalt i Danmark og fortsætte den under transporten til Mary Elizabeths Hospital.
Familien holdes samlet
Transporten skal være tryg for både barn og forældre, hvorfor børneambulancen vil blive indrettet, så forældrene kan være sammen med deres barn under hele transporten. At holde familien sammen er en af hjørnestenene i skabelsen af Mary Elizabeths Hospital, Riget for børn, unge og gravide, og et princip, som også vil blive implementeret selv under udrykningskørsel med et kritisk sygt barn.
”Det er svært at finde noget mere meningsfuldt end at bidrage til, at børn kan få den hurtigste og bedste hjælp, når de er kritisk syge.”
Jeppe Handwerk, CEO i Copenhagen Medical A/S
Samarbejdspartnere
Projektet er finansieret i samarbejde med Copenhagen Medical A/S.