Tilbage

Vores støtteområder

Sammen med vores partnere yder Børneriget Fonden støtte til Mary Elizabeths Hospital inden for tre områder. Design af rammer til liv og leg på hospitalet, banebrydende teknologi og forskning.

1

Design til liv og leg

Vi vil sikre at livet kan leves på Mary Elizabeths Hospital. At børn kan fortsætte legen og familien kan fastholde hverdagen.

Som partner kan du bidrage til at:

Hospitalsrammerne gentænkes og designes til livet og hverdagen, der skal hænge sammen for hele familien.

Integrere leg i alle aspekter af behandlingen, fordi det skaber tryghed hos barnet og styrker samarbejdet

Udvikle innovative oplevelsesrum, hvor patienter og familien kan tanke energi og få en pause fra sygdommen.

2

Forskning og uddannelse

Som partner kan du bidrage til at:

Udvikle og teste nye behandlingsformer, rettet mod alvorlige sygdomsforløb hos børn, unge og fødende.

Etablere forskningsenheder, som udvikler ny viden om børn og unges trivsel før, under og efter sygdom.

Viden, som udvikles på Mary Elizabeths Hospital overføres til andre børneafdelinger i Danmark og resten af verden

3

Fremtidens teknologi

Som partner kan du bidrage til at:

Teste og udvikle ny teknologi, der understøtter øget hjemmebehandling og mindsker familiens ophold på hospitalet.

Anskaffe og implementere ny teknologi  der er specialdesignet til behandling af børn og kvinders helbred.

Understøtte arbejdsflow og patientkommunikation med digitale systemer

”Der er masser af viden og vilje, men ingen midler til at realisere det, vi drømmer om. Med ambitionshøjde og finansiering fra det private kan vi skabe et hospital i verdensklasse”

Bent Ottesen, Professor Emeritus
og initiativtager til Mary Elizabeths Hospital

Vi udvikler unikke projekter med vores partnere

Vores mål er at forbedre sundhed, trivsel og behandling af børn, unge og deres familier. Sammen med Mary Elizabeths Hospital udvælger vi og definerer de indsatser, som kan gøre en forskel. Læs os om  de indsatser, vi har muliggjort i samarbejde med fondens partnere.