Tilbage

Fondspartnerskab

Som fondspartner tegner du et partnerskab med Børneriget Fonden og yder en årlig støtte til fondens arbejde på 250.000 kr. pr år i fire år. Som fondspartner i Børneriget Fonden er du årligt med til at sætte nye standarder for højt specialiseret behandling på Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide.

Danmarks nye børnehospital skaber vi sammen

Som fondspartner bliver du en vigtig udviklingspartner for Børneriget Fonden og vil gennem eksklusive arrangementer få indsigt i udviklingen af fremtidens sundhedsbehandling, og de behov og udfordringer, vi sammen skal bidrage til at løse med støtte til børnehospitalet.

Med et fondspartnerskab er du med til at sikre fondens drift og udvikling. Du bliver en del af fondens tætte partnerkreds, der alle arbejder for at sikre bedre sundhed og trivsel for både denne og fremtidige generationer.

Vil du være fondspartner?

Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan du kan hjælpe Mary Elizabeths Hospital til at blive et verdensledende børnehospital. Gennem bidrag til ny forskning, avanceret teknologi og design af rammer til familielivet under alvorlig sygdom kan vi sammen sætte nye standarder for højt specialiseret behandling af børn og unge på Mary Elizabeths Hospital