Advisory Board

Hos Børneriget Fonden er vi så priviligerede at have et hold af kompetente folk, der bakker op om os. Som medlem af Børneriget Fondens advisory board, arbejder de sammen med os for at hjælpe Mary Elizabeths Hospital med at blive verdensledende ved hjælp af bidrag fra virksomheder, fonde og private givere. De er med til at gøre en kæmpe forskel for hospitalets børn og deres familier.

De bakker op om vores dagsorden, stiller tid og netværk til rådighed og er stærke ambassadører for Mary Elizabeths Hospital. Vi er så stolte af, de er med os!

Thomas Olsen, professionelt bestyrelsesmedlem og privat investor.

“Jeg er blandt andet næstformand for Købstædernes Forsikring og arbejder jeg som privat investor indenfor primært IT, E-commerce og sport. Jeg er ambassadør for F.C. København, hvorfor jeg beskæftiger mig med sponsorer og andre kommercielle opgaver. Med baggrund heri synes jeg, at jeg har nogle erfaringer og kompetencer, som Børneriget Fonden forhåbentlig kan få glæde af. På det personlige plan, giver det mig stor tilfredsstillelse, at kunne støtte op om Børneriget Fondens vigtige arbejde for at skabe nogle helt afgørende bidrag til at realisere skabelsen af verdens bedste børnehospital. Det er derfor med stor ydmyghed og glæde, at jeg er indtrådt som medlem af Børneriget Fondens advisory board”

LinkedIn profil kan ses her

Trine Tirsgaard er kommunikationsdirektør i Netcompany, der tæller over 6000 ansatte og er til stede i mere end 10 markeder.

“I hele mit arbejdsliv har jeg været optaget af den gode fortælling. Den historie, som fanger mennesker og især den, som har noget særligt at byde på. Mary Elizabeths Hospital har i den grad noget særligt at byde på. Ikke bare i København, men i hele landet er Mary Elizabeths Hospital et center, hvor sygdomsramte børn og deres familier kan finde den bedste forskning, støtte og behandling. Og jeg er umådelig stolt af at være en del af det advisory board, som har til opgave at samle en række gode virksomheder og mennesker rundt om dette ‘Danmark projekt’.

Trine sidder i bestyrelsen for Neye drift og fond, som årligt donerer penge til kræftforskning. Og i KidsAid, som er en velgørende fond, der arbejder med indsamling af midler til unikke oplevelser til syge og sårbare børn og deres familier.”

LinkedIn profil kan ses her